TRÆNING, AMBIVALENS OG YOYO VÆGT

Træning har for mig været noget af en ambivalent rejse, og for mig handler det at træne om så meget mere, end bare selve træningen. Jeg startede for alvor med at træne for 7 år siden, fordi jeg gerne ville tabe mig. Det var så også dengang min spiseforstyrrelse for alvor startede. Jeg var lige flyttet hjemmefra, ind til Århus centrum, og ville bare i gang. Jeg startede med nogle lange gåture og lidt mild styrketræning ved siden af. Jeg tabte mig 20 kg på 2 år, og jeg tænkte ikke at der var noget galt med mig, selvom min bulimi begyndte på samme tidspunkt. Da jeg endelig havde tabt mig, var jeg stadig ikke tilfreds. Og på det tidspunkt skete der rigtig mange ting i mit liv, som gjorde at jeg ikke kunne holde mit vægttab.

Jeg begyndte at tage på igen, og træningen var rigtig svært for mig. Bare det, at komme afsted til træning var en kamp. Jeg fik mindre motivation, og kiloene røg hurtigt på igen. Noget jeg var enormt flov over. Nu havde jeg endelig tabt mig, og jeg synes det var noget af det floveste i verden, at skulle se folk i øjnene efterfølgende. Jeg følte mig igen som den tykke pige i klassen, noget jeg har døjet med størstedelen af mit liv. Og det at åbne mere og mere op omkring det giver mig svedige håndflader, men også en enorm styrke indeni. Derfor vælger jeg nu, at dele de ting her, så offentligt som det nu kunne blive.

Med en yoyo-vægt i 7 år, en færdig uddannelse og et job i Ebeltoft (tæt på hvor mine forældre bor), så jeg den mulighed at flytte hjem til mine forældre. Jeg måtte anerkende overfor mig selv, at jeg havde svært ved det, at bo alene. Jeg havde svært ved at opretholde en sund livsstil, både omkring maden, men også med træning. Så jeg flyttede hjem igen i sommeren 2016, noget jeg ikke har fortrudt én eneste gang. Nu får jeg den støtte i hverdagen, som jeg nok har haft brug for i mange år, og en far der motiverer mig til at få trænet. Han hjælper mig med at komme afsted, når jeg selv har svært ved det.

 

Ønsket om et vægttab

Det sidste år, har jeg prøvet rigtig mange ting, for at komme ned i vægt igen. For ja, jeg ønsker ikke at være her, hvor jeg ligger. Om det er spiseforstyrrelsen der snakker, eller mit hoved kan jeg ikke finde ud altid. Jeg bliver ofte spurgt om jeg ville blive gladere, af at tabe mig. Sandheden er, det ved jeg faktisk ikke. Mit selvhad ligger så dybt i mig, at jeg har min tvivl om et lavere tal på en badevægt, ville ændre det.

Derfor har det her sidste år for mig, med regelmæssig træning med min far først, og senere hen også min mor, været noget der hjælper mig på alle punkter. Det er noget der heler min psyke, det er noget der hjælper mig til at finde en balance til både mad og min egen krop. Det hjælper mig med kronisk hovedpine, som jeg har døjet med i mange år. Det er bare gennemgående godt for mig.

Nogle uger får jeg trænet 4-5 gange, andre får jeg kun trænet 1-2. Det svinger, også fordi jeg prioriterer at tage ned til Martin, når jeg kan. Det har desværre konsekvenser for mit selvhad, noget jeg arbejder hårdt på. Når jeg ikke får trænet, er jeg som regel lidt hårdere ved mig selv. Det resulterer i, at min motivation falder endnu en gang. Jeg må nok anerkende, at jeg ikke ville få trænet særlig ofte, hvis det ikke var for mine meget støttende og motiverende forældre. Selvom jeg ved, det er godt for mig, så har jeg rygrad som en regnorm når det kommer til at få slæbt mig selv afsted til træning. Derfor hjælper det mig, at være omkring mennesker der presser mig.

 

 

Ny træningsstil

Som sagt, så har min måde at træne på, ændret sig på de sidste 7 år. Da jeg flyttede hjem igen, startede min far og jeg med at træne hård styrketræning, men jeg synes ikke rigtigt at der skete noget. Jo, jeg er blevet stærkere, og strammet op. Men så skete der heller ikke rigtigt mere, jeg vil gerne være lidt mindre, og derfor ændrede jeg min trænings taktik her for nogle måneder siden.

Jeg er nu begyndt, at dyrke meget mere cardio, og stadig sammen med styrketræning. Det kombineret med detox har indtil videre hjulpet mig. Jeg har tabt mig i vægt. Det ved jeg, på trods af at jeg stort set aldrig vejer mig. Jeg vejer mig måske hver 2-3 måned, og min egen vægt er løbet tør for batteri, og jeg har ikke i sinde at købe et nyt. Jeg vejer mig i mit træningscenter, engang i mellem.

Jeg ønsker ikke at en vægt skal styre mig, en gang til. Sidst jeg havde en fungerende vægt, vejede jeg mig flere gange om dagen. Det er ikke sundt på nogen måde, for mig. Så for at opsummere, min træningsstil har for mig ændret sig. Jeg tror at det kommer til at gå rigtig langsomt, og det er okay, for jeg ved at jeg er på vej i den rigtige retning.


@nannafreving
  • Natur nr det er bedst! Nr man nu ikke borhellip
  • Skanderborg er nu ogs ret smuk! Dejligt med en gturhellip
  • Reklame  Jeg er s heldig at have fet dissehellip
  • Arbejde til 1730 s hjem til min mand og hanshellip
  • Mine dejlige forldre har sovet her og i gr stodhellip
  • Nu tager vi en tur ind til Skanderborg og tjekkerhellip
Nanna Freving

En sød lille hidsigprop til tider, der har en stor svaghed for hjemlig hygge med gode mennesker, mad og søde sager. Jeg elsker dog også alt der har med mode at gøre, og har lidt for ofte fået kommentaren: "du er godt nok overdressed".

VisSkjul Comments (3)
  1. Hej Nanna
    Hvor er du sej…. vi har jo ikke kendt hinanden så længe, og oftest er vi jo på hver vores “enhed”….derfor er det rart at kunne lære dig bedre at kende ved at læse jeres blog👌🙂 Det er også modigt at åbne op….du fortjener det bedste😘…som kollega vil jeg gerne være støttende ….fortæl mig bare hvordan. Knus og god aften til dig og Martin

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offenliggjort