OM NANNA – HVORFOR BEGYNDE AT BLOGGE (IGEN)

Hvem er Nanna? For lige at komme ind på de almindelige detaljer. Jeg er en pige på 25 år, der for nyligt er flyttet tilbage til Mols, hvor jeg også er opvokset. Jeg har i de sidste 6 år boet i Århus, hvor jeg har taget min uddannelse som farmakonom. I sommeren 2016 blev jeg færdig, og arbejder nu på apotek som salgsleder og farmakonom. Et job med mange muligheder, og som jeg er glad for at have fået.

Jeg er en pige fuld af tanker, kærlighed og humor. Jeg elsker at grine og have det sjovt. Jeg kan dog også blive overtaget af mit tankemylder og bekymringer engang imellem, og endda være lidt af en dramaqueen, hvis du spørger Martin. Men det er altid i bedste mening, nogle gange har jeg bare svært ved at styre alle mine mange følelser og tanker der løber igennem mig. Jeg kan være utrolig stærk, men jeg kan også være rigtig sårbar. Denne blog skal for mig være uden filter. Jeg ønsker at i får en fornemmelse for hvem jeg er, på godt og ondt!

Jeg har boet inde midt i Århus da jeg studerede, og det var rigtig fint på det tidspunkt. Men jeg blev også træt af det til sidst. Jeg følte mig ofte alene og ensom, og havde en uro indeni konstant. Jeg kunne mærke, hver gang jeg var hos mine forældre på Mols, at så fik jeg ro på igen, og det ønskede jeg at have hele tiden. Derfor flyttede jeg i sommer 2016 hjem til mine forældre, og hvor jeg også stadig bor. I know, jeg er 25 år og bor hjemme (igen), det ser man ikke ofte. Selvom jeg har fundet ud af, at jeg gerne vil bo tæt på mine forældre, så er denne situation hvor jeg bor hos mine forældre midlertidig. Det er dog en løsning der fungere rigtig godt, og da vi går med nogle tanker om fremtiden, som vi håber kan blive realiseret, er det som det er, indtil videre. Og vigtigst af alt, har jeg fundet roen i mig selv, og derfor ved jeg også, at jeg skal blive på Mols!

 

Så hvorfor har jeg valgt at starte en blog med min kæreste?

Jeg har tidligere haft en blog, den handlede dengang meget om mode og sundhed. Jeg blev hurtigt træt af temaerne, fordi jeg gerne ville noget mere. Noget jeg dengang ikke var helt klar til. Jeg mener at en blog skal være personlig. Det er i hvert fald de blogs jeg selv finder mest interessante. Man må gerne kommer ind under huden på de mennesker man læser omkring, og den del er jeg nu klar til, og vigtigst af alt, jeg har lyst til det.

Jeg har i det seneste år, fundet frem til kernen i det jeg vil med mit liv. I mellemtiden fandt jeg Martin, og jeg tror egentlig at vi hurtigt kom frem til, at det liv vi gerne ville leve, stemte godt overens med hinanden. I det kom vi frem til “visimple”, som for mig indebærer det simple liv. Et liv hvor man lidt går tilbage til rødderne, hvor simplicitet, familie, kærlighed til hinanden og livet, rejser og oplevelser uden særlig mange midler bliver prioriteret højt.


Hvad vil jeg med bloggen?

Mine intentioner med denne blog, er at gøre noget nyt. Jeg er ikke millionær, men jeg vil rejse og se verden alligevel, og jeg tror på at det er muligt, at gøre, hvis man bare nytænker sin måde at leve på. Generelt har jeg været nytænkende mange steder i mit liv, og det håber jeg også vil komme til udtryk på bloggen.

Så for lige at opsummere, mine ønsker for det med at blogge. Jeg håber at det for Martin og jeg kan være et redskab til at få vores drømme opfyldt sammen, og samtidigt dele vores erfaringer og tanker med andre. Vi har både som individer, men også som par, rigtig mange drømme, som vi brænder for at få opfyldt. Og det håber jeg, at i har lyst til at følge med i.

 

 


@nannafreving
  • Natur nr det er bedst! Nr man nu ikke borhellip
  • Skanderborg er nu ogs ret smuk! Dejligt med en gturhellip
  • Reklame  Jeg er s heldig at have fet dissehellip
  • Arbejde til 1730 s hjem til min mand og hanshellip
  • Mine dejlige forldre har sovet her og i gr stodhellip
  • Nu tager vi en tur ind til Skanderborg og tjekkerhellip
Nanna Freving

En sød lille hidsigprop til tider, der har en stor svaghed for hjemlig hygge med gode mennesker, mad og søde sager. Jeg elsker dog også alt der har med mode at gøre, og har lidt for ofte fået kommentaren: "du er godt nok overdressed".

VisSkjul Comments (2)
  1. Girlpower! Du er modig fordi du tør at dele så meget af dig selv! Ser frem til hvilke emner og temaer du tager fat i!

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offenliggjort