NÅR MAN PLUDSELIG SKAL NYTÆNKE SIN DRØM

Da jeg mødte Martin, var mine forældre og jeg ved at finde ud af om vi havde økonomien til at flytte sammen. Vi havde længe gået med tankerne om at finde et sted der var stort nok til os alle, men selvfølgelig med adskilte afdelinger. Vi ville gerne, at stedet var stort nok, til at vi kunne have lidt dyr og orangeri. Vi ville gerne kunne dyrke diverse grøntsager og forsyne os selv med en smule kød. Det levede perfekt op til det simple liv, som jeg har ønsket mig de sidste par år.

Jeg var meget ærlig overfor Martin, da vi mødte hinanden. For det var min drøm, og jeg gik efter den, med alt jeg havde i mig. Jeg ville gerne tilbage til rødderne, være tæt på min familie, og bo lidt som man gjorde engang. Jeg har altid været et stort familie menneske, og har prioriteret dem højt. Derfor har vi, det sidste år, sparet alt vi kunne. Samt undersøgt på alle mulige tænkelige måder, om det kunne lade sig gøre. I slutningen af juli måtte vi dog desværre opgive den.

Vi havde gjort alt vi kunne, og undersøgt alle muligheder. Men økonomien var desværre ikke til det. Og vi måtte derfor alle tre ligge planen på hylden for nu. Det kunne ikke lade sig gøre, og pludselig måtte jeg tænke i nye baner og drømme. Martin og jeg havde haft lyst til at flytte sammen i lidt tid, så vi begyndte straks at lede efter noget til os to bare. Det gav mig en mærkelig ambivalent følelse, for selvom jeg var helt vildt spændt og glad over at skulle flytte sammen med ham, så var jeg også trist over, at projektet med mine forældre OG Martin ikke lykkedes.

Vi endte dog med hurtigt at finde vores drømmehus. Vi blev enige om at vi ikke gad det typiske villa-kvarter. Jeg har boet på landet i mange år, og nyder det rigtig meget. Så det ville jeg egentlig gerne fortsætte med. Det hus vi har fundet er perfekt i forhold til de kriterier vi har haft. Det ligger ude på landet, i en hyggelig lille landsby, med smuk natur omkring. Derudover er der mulighed for en lille urtehave, hvilket jeg meget gerne vil, og så er der også en fin størrelse have. Det bliver godt nok ikke dyr og store marker, med mulighed for at dyrke diverse grøntsager. Men måske kommer det en dag, måske ikke. Jeg ved i hvert fald, at det nye kapitel jeg træder ind i, glæder jeg mig rigtig meget til. Og det bliver måske ikke det simple liv jeg havde drømt om, men så bliver det et andet simpelt liv, på andre måder.


@nannafreving
  • Hygge p en fredag med slik og fjernsyn  hellip
  • Hav en dejlig weekend Jeg vil hjem og hygge medhellip
  • A road down memory lane Manden og jeg var 24hellip
  • tbt til en helt fantastisk tur i sommers  hellip
  • Har brugt weekenden i Odder hos manden og hans brnhellip
  • Har haft en fantastisk weekend i Kbenhavn Frst med minhellip
Nanna Freving

En sød lille hidsigprop til tider, der har en stor svaghed for hjemlig hygge med gode mennesker, mad og søde sager. Jeg elsker dog også alt der har med mode at gøre, og har lidt for ofte fået kommentaren: "du er godt nok overdressed".

VisSkjul Kommentar (0)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offenliggjort