AT LEVE MED SIN SPISEFORSTYRRELSE

Det her indlæg bliver nok mit mest ærlige indlæg til dato. Jeg vil skrive om noget der er meget personligt for mig, som kun mine nære ved. Men hvis jeg kan bidrage til, at en spiseforstyrrelse bliver et mindre tabu, så er jeg glad.

Min spiseforstyrrelse kom da jeg var 18 og flyttede hjemmefra. Egentlig har jeg i størstedelen af mit liv, haft tanker med selvhad og overspisninger i skjul, så den startede nok i virkeligheden længe før.

At have en spiseforstyrrelse har for mig, mest bestået i overspisnings perioder med opkastning, men også restriktive perioder, hvor man spiser mindre end man burde. Derfor har jeg også haft en yoyo-vægt, som de sidste 8 år er gået meget op og ned. Dog har den været nogenlunde stabil det sidste år.

Det at have en spiseforstyrrelse har for mig betydet mange ting. Mest dårlige. Jeg har de sidste par år lært mere og mere, at leve med den, og ikke imod den. Dvs. Jeg har ikke ligeså mange ting der er svære for mig, som jeg havde engang. Men der er stadig nogle ting, bla. det her punkter:

Spiseforstyrrelsen har givet mig en bevidsthed om min egen krop, og ikke på en god måde. På dårlige dage, tænker jeg alt for meget over hvordan jeg fremstår. Hvordan mit tøj sidder på min krop, om jeg ser tyk ud, om min mave buler for meget ud osv. På gode dage, kan jeg bedre smide de tanker væk. Men på de dårlige, er det rigtig svært at gå på stranden, og føle sig blottet overfor hele verden.

Jeg kan stadig, selv i dag, få uro i hele kroppen, ved tanken om at spise til en social begivenhed, hvor jeg ikke er tryg.  Jeg tænker og tror hele tiden, at folk tænker grimme ting om mig.

På dårlige dage dømmer jeg min krop 24/7, alt ved den er grim. Jeg snakker grimt om mig selv, og jeg banker mig selv så hårdt i hovedet. På disse dage, har jeg som regel også svært ved at have folk tæt på mig, som f.eks. Martin. Jeg skubber folk væk, fordi jeg hader mig selv der og ikke kan klare omsorg eller nærhed.

En generel ting, som jeg har haft i mange år, er at jeg kan have mine perioder hvor det med tosomhed med et andet menneske er svært for mig. Det er det, fordi jeg har svært ved at lukke et andet menneske helt derind, hvor de her grimme sider af mig også er.

Jeg er blevet uhørt god til at vide ca. hvor mange kalorier der er i stort set alt. Det betyder dog ikke at jeg altid vælger de gode ting for mig selv.

Når tingene er svære, er det første jeg tænker på, en overspisning. Det betyder ikke at jeg giver efter hver gang.

Det at handle ind er for mig rigtig svært. Jeg har brug for støtte i den situation, fordi jeg konstant har en indre “djævle” der prøver at lokke mig i fordærv. Det er en konstant kamp om ikke at give efter, men samtidigt prøve at finde en balance. Så kan nogle af jer måske tænke, hvordan kan man som 25-årig have brug for hjælp til at handle? Og ja, I know. Det er mærkeligt, men det er som det er.

Selvom jeg har været i behandling for min spiseforstyrrelse, så tror jeg, altid at man vil have nogle sider fra den. Nogle har jeg fået arbejdet med, og derved er de der ikke mere. Nogle er så stærke, at jeg tvivler om jeg nogensinde slipper helt af med dem. Jeg ved det ærlig talt ikke.

Til de af jer der følger mig på Instagram (HER), kan i måske se, at jeg er begyndt at smide nogle anderledes billeder op. Det er jeg fordi det er en øvelse for mig til ikke at gemme mig væk hele tiden, en øvelse for mig selv til at acceptere mig selv og elske mig selv, som jeg er. Også på de hårde dage, nok især på de hårde dage. At vise sådan nogle billeder af sig selv, er måske en smule forkert for nogle. Men samtidigt synes jeg at de bidrager til et bredere kvindeideal, som jeg synes vi mangler i dag.


@nannafreving
  • I dag er sidste dag i min weekend Den harhellip
  • Vi har fet en kattekilling og hun er s sd!!hellip
  • Weekend med manden  Masser af hygge og kvalitets tidhellip
  • Jeg har weekend kl 18 og jeg glder mig!! Jeghellip
  • Husk at kigge op engang i mellem   hellip
  • Manden har bagt og han er ved at vre godhellip
Nanna Freving

En sød lille hidsigprop til tider, der har en stor svaghed for hjemlig hygge med gode mennesker, mad og søde sager. Jeg elsker dog også alt der har med mode at gøre, og har lidt for ofte fået kommentaren: "du er godt nok overdressed".

VisSkjul Kommentar (0)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offenliggjort