SERIE INDLÆG – 10 SØNDAGE UDEN ELEKTRONIK – HVORFOR?

10 søndage i streg…. Fra 09.00 om morgenen til 20.00 om aftenen.  Uden nogen skærme.. Ingen iPads, ingen telefoner, ingen tv, ingen playstation, eller noget der kan spilles på, ses på, eller lignende.. Som en start, og forhåbentligt et kickoff til flere skærm-frie dage. Det burde jo være super nemt ikke? MEN, nej det tror jeg faktisk ikke at det er.

Ja det lyder sgu måske lidt fjollet, for hvor svært kan det være? Det burde det jo ikke være vel? Men hvis jeg skal være helt ærlig, er det for mig temmelig angstprovokerende. For jeg tror slet slet ikke det er så nemt som det lyder. Læs med i mine tanker om hvorfor, og hvad jeg håber på at få ud af det.

 

 

Jeg går en del ture, og for et stykke tid siden, da jeg var ude at gå, gik jeg forbi flere forskellige legepladser. Vejret var godt, solen skinnede, ca. midt eftermiddag og det var weekend, men de 3-4 legepladser jeg gik forbi var tomme. Det var måske bare en tilfældighed, at de ikke var optaget af legende børn. Tanken nåede lige at strejfe mig, med at det var underligt, at ingen børn var ude på sådan en lækker solskinsdag, da jeg traver forbi en hvor der sad 3 børn i sandkassen og grinede højlydt.

Fedt tænkte jeg! Endelig børn ude at lege, for man ser det sgu ikke så meget mere, gør man? Eller er det bare mig? Well jeg synes det var befriende og fedt endelig at se nogle små størrelser solidt plantet med røven i sandkassen i gang med leg.  Ja, altså lige til jeg gik forbi dem, og så de sad med hver deres iPad i sandkassen. Snuden helt nede i skærmen. WTF… I sandkassen??

Nu ved jeg ikke helt med jer, men i min verden er det skævt…. Helt vildt skævt… Af flere forskellige årsager. For det første ved alle sgu da at sand, og en iPad måske ikke liiiige er verdens bedste combo.. Det vil nok begrænse dens levetid betragteligt! Ej.. Spøg til side. Hvis man ikke mener det er skævt, så tænker jeg ikke der er nogen grund til at læse videre i dette indlæg, og man kan fint springe videre til noget andet.

 

 

Jeg dømmer ikke… Eller… – JO, det gør jeg! Men også mig selv. I høj grad til den funktion iPads, smartphones, smart-tv osv har i forhold til min dagligdag, specielt når mine børn er hos mig. For det har overtaget alt for meget på måden vi er sammen på som familie.

Jeg vil faktisk måske gå så langt og sige, at jeg nok har børn OG mig selv inkl. der er blevet afhængige af elektronik som stimulans. Desværre. Og det er dælme også meget meget skævt! Og en smule svært at indrømme. MEN det har det, og det vil jeg sgu gøre mit bedste på at ændre.

 

 

Nu ved jeg jo ikke præcis hvilken aldersgruppe der sidder og læser med her, men da jeg var dreng slæbte vi altså ikke vores gameboy med i sandkassen. Ej havde vi en smartphone i lommen. Vi stoppede heller ikke op midt i en vigtig fodboldkamp, eller rundboldkamp (som gjaldt liv og død btw!) med kvarterets andre børn, og tjekkede hver gang den gav lyd fra sig. Og vi skulle hellere ikke liiiige snappe alle vores venner, med de nyeste moves på banen, eller en lækker selfie af os selv, iført ansigtsmaling op til begge øre, klar til at lege krig.

Vi havde heller ikke vores forældre med ude på legepladsen, kampklar med diverse gadgets eller kameraer der blev misbrugt, i forsøget på at vise tøsens nye flotte sko. Ligesom telefonen heller ikke blev hevet op af lommen, fordi naboen lige havde postet på Facebook, at de have købt sig en robot græsslåmaskine, som alle naturligvis lige skulle se hvor fint klippede græsset.

I know.. Det er måske en anelse overdrevet,  men i ved.. Overdrivelse fremmer forståelsen ikke sandt? Men det er sgu nok heller ikke helt ved siden af. Jeg gør det selv. Har altid telefonen i lommen. Altid parat til at modtage en besked, få nye indtryk, tage et billede, eller som adspredelse. Ifølge denne artikel på politikken.dk tjekker vi vores telefon 100-150 gange om dagen! Jeg kan huske jeg tænkte LØGN da jeg læste den, med ved nærmere eftertanke tjekker jeg min telefon sindsygt meget! Alt for meget, og mange gange for ingen grund faktisk andet end lige at blive opdateret på hvad ANDRE foretager sig i deres liv.

 

 

Hvor blev den “rene” leg af?  Hvor blev det den fuldstændige tilstedeværelse af at bare være i nuet?

Jeg kan mærke mit fokus fjerner sig, når jeg sidder med min telefon, iPad eller kigger tv. Jeg må indrømme at jeg falder i fælden, og ikke er til stede på samme måde som jeg ville være uden. Jeg ved jo ikke med jer andre, men jeg tror ikke jeg er den eneste der forsvinder ind i den digitale verden i samværet med mine børn til tider, eller for den sags skyld andre mennesker. Zoner ud og glemmer at kigge og være til stede. Mine børn gør lidt det samme. Isolerer sig i det digitale univers, og glemmer sine omgivelser. Derfor har jeg bestemt mig for at lave mine søndage skærm frie både for mig selv og mine børn.

10 søndage til en start. Jeg er super nysgerrig på hvad det kommer til at betyde for vores samvær, og hvordan det kommer til at forløbe. For jeg tror som sagt det bliver hårdt, men jeg håber og er ret overbevist, om det giver pote i den sidste ende, og vil være med til at skabe en bedre balance i at jonglere mellem det hele.

 


“Hvad fuck skal vi så lave far?”

Som sagt finder jeg det selv en lille smule angstprovokerende. Det kan man jo tænke om hvad man vil, men fact er at det gør jeg sgu. Da jeg fortalte det til mine børn, kiggede min ene søn (14 år) på mig og sagde “Hvad fuck skal vi så lave far!?” Ja.. hvad fuck skal vi så lave når vi keder os, eller når det lige regner? Når vi sidder og kigger på hinanden, og ikke aner hvad vi skal give os til. Når vi har spillet Ludo færdig for 10 gang? Og netop derfor SKAL vi gøre dette. Lige præcis derfor!

Tiden må vise “hvad fuck vi så skal lave. Og det vil jeg gerne give jer et lille indblik i de næste 10 søndage. Hvad vi fik dagen til at gå med, hvad det bød på af udfordringer, og hvilken forhåbentlige bonusser det bar med sig. Jeg er spændt. Både på hvordan mine børn vil reagere i det, og ikke mindst mig selv.

Jeg håber i vil følge med på bloggen, og kom endelig med feedback hvis i har noget på hjertet til dette. I’m all ears!

 


@mp_exposure
  • Been quiet lately A lot of things are going onhellip
  • Sometimes is better to get a bit lost then beinghellip
  • Sleep is overrated anyway Way to many thoughts in myhellip
  • New kids on the block     hellip
  • Sometimes you need too find your hope in dark placeshellip
  • Some days feels like everything you do just falls apart!hellip
Martin

Typen der drikker alt alt for meget kaffe, elsker kage og livet. Far til 3 skønne børn og i forhold med min co writer her på bloggen ( Nanna ). Kreativ selvlært designer og fotograf med hang til at overredigere alle mine billeder. Har en mening om ca ALT.

VisSkjul Kommentar (0)

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offenliggjort