HAR DU OGSÅ LYST TIL AT PRØVE DETOXING? SÅ LÆS MED HER – DAG 1

Detox…. Til de af jer, der ikke kender begrebet, så kan man detoxe på mange forskellige måder. Med teer, fødevarer, juicer osv. Jeg kender faktisk ikke til alle de forskellige metoder der er. For et par år tilbage stødte jeg på det at detoxe med juice. Dvs. man drikker kun juice i en given periode. Jeg har læst, at der anbefales 3, 6, 9, 15 og op til en måned. 3 dage er overskueligt for mig, men en dag kunne det være spændende at prøve længere tid, og se hvad der skete.

Fordelen ved at detoxe er at man renser ud i kroppen, og alle de ophobede stoffer. Derudover siger nogle, at det booster et vægttab. Jeg ved ikke med det sidste, jeg kan dog sige, at jeg det var nemmere at tabe mig efter min sidste detox periode. Jeg gør det for at rense ud, og for at komme tilbage på sporet igen, hvis jeg har haft en periode hvor jeg har spist lidt for meget eller lidt for usundt. Man kommer nemlig til at mærke sin krop igen. En følelse jeg rigtig godt kan lide.

Jeg detoxer altid i tre dage, og denne gang var ikke en undtagelse. Jeg har prøvet det et par gange før, og jeg er vild med det. Selvfølgelig følger der negative ting med, som jeg vil skrive mere omkring. Men overordnet set, kan jeg godt lide det. Det er selvfølgelig også derfor jeg gør det. De juicer jeg laver, prøver jeg at lave mest med grøntsager. Ca 2/3 grøntsager og 1/3 frugt til at søde med. Nederst i indlægget skriver jeg dagens opskrifter.

Dag 1

Min detox startede i dag, lørdag.  Jeg skulle på arbejde fra 9-13, og havde lavet to juicer til at tage med. Jeg prøver generelt at undgå detoxing, når jeg skal på arbejde. Men nu skulle det være, trods det, at jeg også skal arbejde mandag. Mine forældre og jeg har nemlig udskudt det for mange gange. Så må jeg bare få det bedste ud af det.

Dag 1 er som regel ikke specielt sjov. Jeg plejer at få influenzasymptomer. Først sveder jeg, og så nogle timer efter fryser jeg. Det samme skete i dag. Hovedpinen kommer som regel snigende i løbet af dagen, typisk efter frokost. Det er som regel også her, man ikke kan lade være med at tænke på en stor saftig burger med sprøde pomfritter til. Smagen af juice og det, ikke at tygge på noget kan allerede hænge langt ud af halsen. Men jeg sidder nu her på første dag, stadig med lidt hovedpine og 1 ud af 3 er færdig. Jeg regner dog med at gå tidligt i seng i dag, da energien ikke er til det store. Detox er ikke sjovt undervejs, men jeg lover jer for at det er det værd.

 


Opskrifter

Jeg lavede to forskellige juicer i dag, en grøn og en orange. Til at juice bruger jeg en slowjuicer fra Kenwood.

 

Første juice (orange):
1 hel grapefrugt
1 pose gulerødder (2 kg)
5-7 appelsiner, afhængig af deres størrelse

 

Anden juice (grøn):
1 hel agurk
Bladselleri (da det er ret stærkt, smager jeg det til)
5-7 æbler, afhængige af deres størrelse
1 hel citron
Frisk ingefær, god idé at smage til her også
2 håndfulde persille

 

Læs med i morgen, hvor jeg skriver del 2.


@nannafreving
  • Stranden med manden  En dag med afslapning ingen planerhellip
  • Ferie og smukke aftener! I dag har manden og jeghellip
  • En her har tre ugers ferie!! Godt nok skal mandenhellip
  • Holder afslutnings middag med sandradelen  hun rejser nemlig tilhellip
  • 44 dage til at manden og jeg flytter sammen Holdhellip
  • Lkker frokost med sandradelen i Skanderborg    hellip
Nanna Freving

En sød lille hidsigprop til tider, der har en stor svaghed for hjemlig hygge med gode mennesker, mad og søde sager. Jeg elsker dog også alt der har med mode at gøre, og har lidt for ofte fået kommentaren: "du er godt nok overdressed".

VisSkjul Comments (4)
  1. Du bør få en snak med Karin og evt gå ind på shoppen på hendes hjemmeside… jeg tror i kan udveksle mange gode og nyttige tanker vedr detox…

Skriv en kommentar

Din email vil ikke blive offenliggjort