DEL 1 – VORES NYE HJEM: STUEN OG SPISESTUEN

Vi beklager at vi endnu en gang har været stille, vi har simpelthen haft så meget at se til. At indrette og komme på plads på 154 kvm er åbenbart noget der tager lidt mere end en weekend. Men nu kommer der et længe ventet indlæg, første rundtur i vores hjem.

Vi har nu boet i vores nye hus i en måneds tid. Vi er så småt ved at føle os hjemme, den første måned var mærkelig og anderledes. Ingen af os følte helt at vi var hjemme, og vi skulle vænne os til at bo sammen, os to og børnene. Vi er så småt ved at være helt på plads indretningsmæssigt, og vi er enormt tilfredse med hvordan det er blevet. Der mangler dog stadig småting, men sådan er det vel altid når man flytter i noget nyt. Det er både krævende og enormt dyrt.

De fleste af vores møbler er købt specielt til huset. Vi havde kun nogle småting hver især, men vi havde begge lyst til at starte forfra. Derfor har vi været nødt til at tænke kreativt til visse løsninger, og finde på hjemmelavede løsninger. Det giver dog et rigtig personligt udtryk, som vi er rigtig glade for nu.

 

 

Sådan ser huset ud udefra. Vi har endda en lille have med et stort æbletræ, og nu en lille løbegård i haven til vores kaniner, som vi har købt til Martins datter. Bag huset er der en lille urtehave, som vi ikke har gjort noget ved endnu, det må blive et sommer projekt.

 

 

Vores stue med en kæmpe sofa, som er perfekte til når vi alle er samlet, os og Martins tre børn. Samt selvfølgelig familie og venner. Vi ønskede en sofa hvor vi både kunne flyde i, men også hvor vi alle 5 kunne sidde. Den er virkelig lækker, og er fra Ikea. Sofabordene er fra Nimara. Da huset har et gennemgående “mørkt tema”, i gulve og lofter, var det vigtigt for os at få lyse møbler ind. Vi var lidt skeptiske med at huset var så mørkt i starten, nu synes vi dog at det bidrager til en rigtig hyggelig stemning. Og brændeovnen giver noget helt specielt hygge til huset.

 

 

Det her hjørne er vi begge rigtig tilfredse med. Kasserne på væggen er vi blevet spurgt meget om på Nannas Instagram (@nannafreving). Det er egentlig bare nogle trækasser, som vi købte i Ilva. De var fra et udgået sortiment, og havde nogle småfejl begge to. Dem har vi så fikset og hængt op på væggen som reoler. Barbordet er fra Ellos og glødelamperne er fra Ikea.

 

 

Disse smukke plakater var vi så heldige at få sponsoreret fra dygtige The Passie, som laver de fedeste plakater. Vi har fulgt hende siden hun startede hendes shop, og har længe beundret hendes “Tiger Swim” og hendes seneste “Pyt pyt” plakaten. De passer perfekt ind i vores hjem, og vi er så glade for dem. 

Det her bliver første del af en serie med hele huset. Vi har tænkt os, at vise jer resten senere. Vi håber i vil læse med.

Nanna og Martin

Sammen har vi den mærkeligste humor, er lidt for sarkastiske til tider og er fandens stædige begge to. Pakket ind i en god dosis kærlighed.

SHOWHIDE Comments (2)

Leave a Reply

Your email address will not be published.